|
|
| / HJEM / ONLINE MARKEDSFØRING / Online markedsføring |
| |
| |
|
Hvad er online markedsføring?
Online markedsføring handler om synlighed på Internettet. Og da 90 % af al trafik på Internettet skabes via søgemaskiner, er det altafgørende, at netop din hjemmeside er synlig på de store søgemaskiner som fx Google, Yahoo og msn. Det kan du opnå via online markedsføring.
Online markedsføring udnytter annoncepladsen på de enkelte søgemaskiner. Til højre kan du se et eksempel på annoncer, som de ser ud på Google. Når brugeren søger, ser han kun annoncer, der er relevante for hans søgning. Annoncerne er udformet som tekst-links, og hvis brugeren vælger at klikke på en af annoncerne, ledes han ind på virksomhedens hjemmeside.
Online markedsføring kan øge din synlighed på Internettet og skaffe relevante besøgende til din hjemmeside. Derudover er det en meget fleksibel form for markedsføring, der gør, at dine annoncer kan tilpasses lige præcis din virksomheds behov.
|
|
|
| |
|
Hvad er Pay-per-click?
Pay-per-click (PPC) betyder, at du kun betaler for de klik, du bruger. Du har altså kun udgifter til annoncering, når en potentiel kunde bruger internettet til at søge efter netop dine kompetencer og ydelser, udvælger din annonce og dermed havner på din hjemmeside. Annoncering via søgemaskiner sikrer, at du får relevante besøg på din hjemmeside – fra kunder, der har brug for dine produkter og ydelser.
Fordelene ved PPC-kampagner er mange. Det er først og fremmest en god investering, idet du kun betaler, når potentielle kunder rent faktisk besøger din hjemmeside. Samtidig rummer en PPC-kampagne gratis eksponering, da visninger af din annonce ikke koster dig noget. Det er også en fordel, at PPC-annoncerne vises netop, mens brugerne søger – et tidspunkt, hvor de er ekstra modtagelige, hvilket øger sandsynligheden for klik og dermed salg.
|
|
|
| |
|
Målrettet online markedsføring
Næsten 90% af alle online køb foretages på baggrund af søgninger på søgemaskiner. Og 60% af alle søgninger udspringer af et købsønske hos brugeren. Den virkeligt store fordel ved online markedsføring er, at forbrugeren via sin søgning fortæller dig nøjagtigt, hvad han leder efter. Det gør det muligt at lave meget målrettede markedsføringskampagner, hvilket igen sikrer en høj konverteringsrate. Online markedsføring er dermed en meget konkret form for markedsføring, der sikrer et godt afkast af din investering. Læs mere om mulighederne for at målrette PPC-kampagner.
Online markedsføring kan altså bruges til at tiltrække og styre trafik til din hjemmeside. Samtidig rummer online markedsføring rigtig gode muligheder for at måle effekten af din markedsføring. Månedlige statistikker giver dig et overblik over, hvor mange klik din annonce får samt hvilke søgeord, der giver mest trafik til din hjemmeside. Det er også muligt – i tillæg til din annoncekampagne – at købe nøgletal om trafikken på din hjemmeside, hvilket giver endnu dybere indsigt i brugernes bevægelser på din hjemmeside. Læs mere om nøgletal.
|
|
|
| |
|
|
|
Et skærmbillede af en søgning på Google. |
| |
|
|
|
Annoncerne vises som tekst-links i
kolonnen til højre for søgeresultaterne.
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|